Danmark har så få af de helt store naturoplevelser, at det gælder om at tage dem ind, mens de endeligt folder sig ud. I april må du ikke gå glip af kilometervis af hvide skovbunde – Milliarder af anemoner, som lyser op og ligner bløde tæpper, man kan lægge sig ned og rulle sig i… Du glemmer alle andre bekymringer i verden og forstår samtidig alt på et højere plan: Så mange ens blomster, men alligevel unikke i hver deres yndighed.  Der er ikke noget at blive så høj af glæde på som det mirakel, at den kolde, brune skovbund gemte på det fineste liv. Fænomenet varer i en hel måned fra de første spirer, og du bør tage ud dagligt og samle store buketter. Tag dem med på dit arbejde eller forær dem til dine naboer og smit med samme glæde. Pluk dem i plastikposer, så de ikke mister fugten, inden du kommer hjem (evt med en lille saks, så du ikke plyndrer skovbunden for rødder). Stænglerne kan ikke tåle at blive maste eller tørre. Husk at stille dem i rigeligt vand (de kan flyde og holde hinanden over vandfladen i store fade). Duft til den fineste, spinkle forårsduft, som kommer ligeså meget fra blade og stilk som fra selve blomsten. Til maj springer bøgen ud og skaber skygge i skovbunden, og så er anemonerne væk igen som et vindpust mellem træerne. Du har kun det antal anemone sæsoner tilbage i dit liv, som du har år…Nyd hver eneste af dem!

Skumringen er et naturfænomen, som vi tager for givet i de nordiske lande og glemmer, hvor magisk og stemningsfuld den er med sit lave, vandrette lys, der flimrer i fugtmættet luft. Tag ud i skoven i aften- eller morgenskumringen, hvor dyrene er mest aktive (hjorte, flagermus, mursejlere, solsorte og ræve patruljerer). Bliv i aftenskumringen til den bliver til tavst mørke og lyt til nattens dyr – ugler om vinteren og frøer om sommeren.

Vælg altid den smukkeste rute, indtil du slet ikke tænker over det valg længere. Det tager få minutter ekstra af din dag, men betaler sig mangefold igen med energi, glæde, ro og motivation. Jeg bor mellem to togstationer, men vælger altid den, som tager mig 5 minutter ekstra transport at nå, men som er så meget større og roligere en oplevelse. Enten cykler jeg langs vandet og på vejen laver jeg et lille stop på et par minutter bare for at komme i sync med dagen og årstiden. På vejen hjem cykler jeg den lidt længere tur gennem skoven, og jeg er holdt op med at tænke over, at det er en længere rute. Det er bare blevet til den vej, som jeg kører hjem. Hvis jeg er i bil, holder jeg ind til siden på det smukkeste sted – bare for lige at snuse stemningen ind et par sekunder. I Danmark er vores natur aldrig den samme fra dag til dag. Hver dag får jeg nye skønne oplevelser og fred i mit hoved til at tænke tankerækker færdige. Det samme gør jeg i København – cykler langs søerne eller en rute, som jeg har lyst til at opleve langs små skæve gader og husrækker. Det tager få minutter ekstra, men jeg undgår de mest stressede dele af trafikken med sure mennesker, der slås om cykelstien eller om at komme først hen til det røde lys. Sammenlagt tager alle disse omvendte smutveje mig måske et kvarter i gennemsnit om dagen…men de betaler sig så rigeligt ind i indre velvære og motivation, som måske nedbringer tidsforbrug på andre af dagens gøremål. Jo dårligere vejret er, og jo værre en periode af mit liv jeg er i, des vigtigere er den smukke rute…at man ikke glemmer at fylde sig selv med livets skønhed.

Hæng mejsebolde op i ynglesæsonen nu, hvor fuglene er mest sårbare, og det er sværest at finde føde i naturen. Jeg har været mere ægte begejstret over aktiviteten i mejsebolde end over et helt Cirque du Soleil til 1000 kr pr billet eller til en hypet premiere galla med champagne på høje hæle. Det er den uforbeholdne lyd af tok.tok.tok, når en lille tryklufthammer bearbejder det hårde fedt og en flagren frem og tilbage fra de omkringstående trætoppe, som hele tiden hiver mig hen til vinduet for at kigge. Og øjenkontakten gennem ruden med små fjerede hoveder er som at kigge direkte ind i selve livets maskinrum: Fodring. De ved godt, hvor maden kommer fra. Hvis jeg har glemt at hænge mejsebold op, så bliver jeg vækket, når fuglenes dag begynder, og det er tidligt. Så flyver de ind i vinduet i mit soveværelse og basker på ruden, selvom mejsebolden hænger udenfor køkkenvinduet. Skru en krog i selve vinduesrammen et sted, så du kan hænge dem i bedste synsfelt. Det kan tage lidt tid, men når den første fugl har opdaget et fodringssted, så følger alle de andre hurtigt efter. Så er det bare vigtigt, at du ikke selv svigter og bliver ustabil, for så opgiver de stedet som en fast del af ruten. Husk at skrive mejsebolde på din indkøbsliste og køb et par pakker, når du alligevel er ved det…de skal nok få vinger!